Forside » Designere » Arkk Copenhagen |
Hvem er ARKK Copenhagen
En sommeraften i 2014 stillede Kasper Høj Rasmussen sin barndomskammerat Thomas Refdahl spørgsmålet "Hvis du skulle ud og købe et par sneakers, hvad ville du så købe?" Svaret var som forventet alle de store klassiske sportsbrands og netop dét og samtidig det faktum at ingen af de nævnte var danske fik de to kammerater til at tænke videre. Ud af samtalen opstod ARKK med målet om at kombinere funktionerne og materialerne fra sportssko med nordisk design - den perfekte sneaker til hverdagsbrug.
De populære sneakers blev hurtigt eftertragtet - ikke kun i Danmark, men i hele verden og findes idag hos eksklusive forhandlere i over 39 lande.
ARKK er lig med høj komfort
For ARKK er et produkt aldrig færdigt. Lige meget hvor mange år en given sneaker har været med i deres portefølje er de altid klar til at optimere. Designet er på plads, men små detaljer kan gøre forskellen, og med funktion sker der altid noget nyt.
Hvordan kan denne sneaker blive bedre at gå i? Hvordan kan den blive endnu mere åndbar? Hvordan kan den konstrueres til at skabe mere støtte og et endnu bedre fit om foden?
ARKK stopper aldrig med at optimere, udvikle og forbedre - det kan lyde en smule besat, og det er nok ikke helt forkert, da de populære sneakers uden tvivl er udviklet af ildsjæle.
Det tekniske ARKK
- Futuregrid er ARKKs helt eget nylonvævede elastiske og åndbare overmateriale som ikke blot er super komfortabelt at have på, men som også sikre at fødderne kan ånde. Materialet sidder stramt om foden, mens det giver stabilitet og fleksibel bevægelse.
- Complied mesh er også et materiale, som er designet af ARKK. Materialet bruges både enkelt men også dobbelt for at få farvekontrast. Det er et letvægtsmateriale, som er åndbart og ikke elastisk.